mandag den 10. december 2012

Narnia-fortællingerne (originaltitel: The Chronicles of Narnia) er navnet på en serie på syv børnebøger af den engelske forfatter C.S. Lewis. Bøgerne regnes for en klassiker i børnelitteraturen, de er oversat til 41 sprog og er solgt i mere end 100 millioner eksemplarer. Bøgerne handler om eventyrlandet Narnia og præsenterer magi, talende dyr og kamp mellem den onde og det gode.
 
  • 1 De syv bøger
    • 1.1 Troldmandens nevø
    • 1.2 Løven, heksen og garderobeskabet
    • 1.3 Hesten og drengen
    • 1.4 Prins Caspian
    • 1.5 Morgenvandrerens rejse
    • 1.6 Sølvstolen
    • 1.7 Det sidste slag

Rækkefølge

De syv bøger blev udgivet uden at være nummereret fra forfatteren og er skrevet i én rækkefølge, men skal læses i en anden. To år efter udgivelsen af den sidste bog, Det sidste slag, skrev en dreng ved navn Laurence til C.S. Lewis og foreslog den rækkefølge, der passede bedst med Narnias egen kronologi. Lewis var enig, og lige siden har dette været rækkefølgen af Narnia-fortællingerne (tabellen her viser rækkefølgen i forhold til udgivelsen sammenlignet med rækkefølgen i forhold til handlingens kronologi):
Ordnet efter udgivelseOrdnet efter handling
TitelÅrTitelJord-årNarnia-år
Løven, heksen og garderobeskabet1950Troldmandens Nevø19001
Prins Caspian1951Løven, heksen og garderobeskabet19401000
Morgenvandrerens rejse1952Hesten og Drengen19401014
Sølvstolen1953Prins Caspian19412303
Hesten og Drengen1954Morgenvandrerens rejse19422306
Troldmandens nevø1955Sølvstolen19422356
Det sidste slag1956Det sidste slag19492555

Som læserne af Narnia-fortællingerne hurtigt vil opdage, går tiden forskelligt i Narnia og i vores verden. F.eks. går der kun et øjeblik, fra børnene i Løven, heksen og garderobeskabet går gennem garderobeskabet ind i Narnia, og til de vender tilbage. Men i Narnia oplever de mange eventyr, bliver konger og dronninger og regerer i mange år. C.S. Lewis opstillede selv en tidslinje for Narnia. Ifølge denne går der 2.555 år fra første til sidste bind i serien, mens handlingen forløber fra år 1900 til 1949 i vores verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar